Hos Christiansen & Essenbæk har arbejdsmiljø altid været ét af vores fokusområder og vi arbejder løbende med at undgå unødig nedslidning af vores medarbejdere.

Vi har siden 2019 været en del af “Opfinderprojektet”, som er startet af Udviklingsforeningen, en forening for byggevirksomheder under Kooperationen. Her har man allieret sig med opfindervirksomheden, Lolle & Nielsen, og via en række workshops afdækket forskellige områder, hvor man med nye værktøjer kunne gøre arbejdet lettere og dermed skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Gode kommentarer fra marken

I starten af projektet blev der fremlagt i alt syv idéer, hvor én af dem havde navnet “NAV’er” og var krydsning imellem en trækvogn, en trappesækkevogn og en møbelhund.

Den idé blev blandt andet forelagt vores folk på én af byggepladserne, hvor man sagtens kunne se idéen i sådan et værktøj. I noterne fra mødet kan vi se, at den blandt andet fik følgende feedback:

  • Den kan bruges til at flytte støbekrydsfiner,
  • Det kunne være lækkert, at den klarer
    fremdriften.
  • Den skal være meget nem at betjene.
  • Fremdriften kunne også aktiveres ved skub
    fremad. Lidt ligesom en hjælpemotor på en
    elcykel.

Herefter gik ingeniørerne fra Lolle & Nielsen tilbage for at skabe en prototype, som efterfølgende blev præsenteret for testgruppen – og nu under navnet “JeeBee”:

Da prototypen af JeeBee først var godkendt manglede blot én essentiel ting: en virksomhed, der ville sætte værktøjet i produktion.

Det valgte virksomheden, Nordic Tech Tools at gøre og nu er JeeBee blevet lanceret – til stor glæde for vores folk og mange andre håndværkere, som vil kunne få glæde af den terrængående elektriske multitrækvogn som har et hav af anvendelsesmuligheder. Den er nemlig udstyr med adskillige add-ons, som gør den anvendelig til både rør, plader og glas.

Du kan læse mere og bestille JeeBee hos Nordic Tech Tools: https://nordictechtools.dk/vare/jeebee/jeebee-plus-add-ons/