Projektleder søges til broafdelingen
Vi har travlt i vores afdeling for brorenovering og søger derfor en ekstra projektleder.
Du får din daglige gang på vores kontor i Ejby/Glostrup men vil i høj grad også være ude på vores byggepladser, hvor du er sammen med dygtige kollegaer om at gennemføre renovering af diverse broer og lignende.
Arbejdet som projekteder
Som projektleder hos Christiansen & Essenbæk vil dine arbejdsopgaver bestå af:
- Daglig ledelse af vores mange projekter med ansvar for kvalitet, arbejdsmiljø, tid og økonomi
- Direkte kontakt til bygherre
- Deltagelse i kontraktforhandling og tilbudskalkulationer
- Kontakt til myndigheder og andre interessenter
Om dig
Vi forventer at du:
- Har en relevant teknisk uddannelse
- Har minimum 4 års erfaring som byggeleder, entrepriseleder eller projektleder
- Er interesseret i beton
- Er mødestabil
- Har en generel økonomisk forståelse
- Har erfaring med kalkulationer
- Har kendskab til entrepriseret
- Kan lede og motivere andre
- Har overblik og kan have mange bolde i luften
- Kan bevare roen i pressede situationer
- Har mod på at udvikle dig
Vi kan tilbyde dig
Hos Christiansen & Essenbæk bliver du en del af vores team, som er specialister i betonrenovering og arbejder med at passe på danskernes infrastruktur.
Vi kan bl.a. tilbyde dig:
- En uhøjtidelig arbejdsplads med verdens rareste kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på dig og dine kollegaer
- Mulighed for at udvikle dig i vores organisation og lære nye ting
- Massageordning og andre personalegoder
- Oplevelser, som også går udover det du vil opleve på en byggeplads
Er det noget for dig?
Hvis det lyder som noget for dig, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os. Vi indkalder dig til en uddybende samtale, hvor vi kan lære dig lidt bedre at kende.

Er det dig vi skal snakke med?
Du er velkommen til at ringe til sektionschef Ali Hassan på telefon 27 88 27 40 for at høre mere om jobbet.
Send din ansøgning til ali@ceas.dk eller brug formularen her på siden.