Injicering

Injicering af revner i beton

Vores injektionsafdeling blev grundlagt da vi skulle renovere Limfjordstunnelen med en traditionel betonrenovering. I forbindelse med renoveringen var der en del revner, hvor der trængte vand igennem. Det blev startskuddet til vores injektionsafdeling, der siden har udviklet sig til én af Skandinaviens og Nordeuropas største og førende inden for injektion og vandtætning.

Vores speciale indenfor injicering har blandt andet bidraget til at vi har udført opgaver på Færørerne, Grønland, Hong Kong Island, Jamaica, Saint Maarten, Norge, Sverige og forskellige offshore projekter.

Vi injicerer med produkter i et bredt sortiment baseret på epoxy, polyurethan, acryl, og microcement. Det gør os i stand til at injicere revner og støbeskel, primært i beton, for at genvinde statik og styrke, vandtætning, forsegling eller for visuelt kosmetisk forbedring. Det er også anvendelige ved udbedring af bl.a.  delaminerede konstruktioner som gulve og dæk.

Vi kan også udføre grout, stabilisering, udfyldning, tætning og akut lækagestop med produkter i et bredt sortiment baseret på bl.a. acryl, polyurethan, microcement, bentonit og polymerbeton.

Opgaverne er ofte, i forbindelse med sekantpæle, slidsevægge, spuns, jordankre, installationsgennemføringer, kølerør, korrugerede rør, stabilisering af konstruktioner og bygninger hvor undergrund er mangelfuld, underjordiske P-anlæg, ved Tunnelbyggeri samt ved efterfølgende vedligehold.

Vores injektionsafdeling har i dag servicekontrakter for vedligehold med blandt andet:

  • Storebæltstunnelen
  • Limfjordstunnelen
  • HOFOR’s fjernvarmetunnel
  • Metroservice/København metrosystem.

Alle medarbejdere i injektionsafdelingen gennemgår en dybdegående uddannelse og vores interne uddannelsesprogram indeholder sidemandsoplæring med vores erfarne operatører og trænes både i teori og i praksis i vores eget testrum.

Endvidere gennemgår alle i afdelingen eksterne uddannelser hos producenterne hvor der arbejdes og certificeres specifikt i forhold til deres produkter.

Vi brænder for, og fordyber os i vores speciale og holder os opdateret i branchen. Vi har derfor dybt kendskab til normer og standarder indenfor materialer og udførelse. Vi er nationalt og internationalt kendte og repræsenteret ved flere organisationer, kongresser, konferencer, udstillinger og netværksgrupper hvor også vi bidrager med indlæg.

Vi importerer selv størstedelen af vores produkter og materialer, hvilket gør at vi har en stor lagerbeholdning i alle varegrupper. Således er vi leveringsdygtige også med kort varsel.

Vores lagre og servicebiler i både øst- og vest er klimastyrrede til varerne, samt indrettet til kemihåndtering fra modtagelse og frem til emballage og evt. rester skal via certificeret firma til affaldsdeponi.

For mere information

Kontakt

Janus Holm

Sektionschef
Mobil: 27 88 27 73
E-mail: jbh@ceas.dk