Reference:
Hvidovre Rådhus
For Hvidovre kommune har C&E i hovedentreprise renoveret rådhuset på Hvidovrevej 278. Imens renoveringen foregik skulle vi dagligt tage hensyn til 400 arbejdende medarbejdere samt tilsvarende besøgende borgere.
Rådhuset har fire hovedbygninger, hvoraf de tre er fra 1955. De udvendige facader er ikke tidligere renoveret – og facadestenene er ikke blevet vedligeholdt siden opførelsen. Facaderne var derfor i meget dårlig stand, så alle facadesten skulle udskiftes og den underliggende beton renoveres.
Arbejdet omfattede følgende:
- Udskiftning af 2.400 m² Klithagen facadesten
- Opsætning af 2.400 m² aluminiums ophængssystem
- Udskiftning af 330 vinduer
- Udskiftning af 300 solscreens
- Betonrenovering bag facadesten
- Derudover opsætning af 1.000 m² mosaikfliser
- Pudsning og maling af indvendige lysninger
Bygherre: Hvidovre kommune
Rådgiver: Bornebusch Tegnestue A/S
Entreprisesum: 17.3 mio. DKK
Entrepriseform: Hovedentreprise
Udførelsesperiode: Maj 2018 – november 2019