Reference:
Sortedams Sø – reetablering af byggeplads og sø
I forbindelse med opførelsen af metroskakten ved Øster Søgade, blev der etableret en byggeplads i Sortedams Sø. Ved metrobyggeriets begyndelse i 2012 blev der kørt 60.000 m³ grus ud i søen. Efter ca. 7 år fik C&E til opgave at retablere søen og området igen. Af de 60.000 m³ grus blev de 40.000 m³ kørt til genanvendelse, mens 20.000 m³ blev anvendt til havneudvidelse.
Arbejdet omfattede følgende:
- Nedbrydning og bortkørsel af 5.100 m³ armeret beton, fra blandt andet bygværker til boreslam og køreveje
- Wireskæring af skakt
- Håndtering af geotekstil, plastmembraner og PVC-dræn
- Nedbrydning af betonbygværker med tilhørende installationer ved hjulvaskere (til lastbiler)
- Nedbrydning af punktfundamenter og guidewalls anvendt ved etableringen af sekantvægge
- Etablering af søbunden under byggepladsen til den originale højde med blåler
- Forsyningsledninger er frigravet og frakoblet det offentlige ledningsnet – og pumpebrønde er fjernet
- Undervejs i arbejdet er der anvendt pumpesump og sugespidser for at sikre tørholdelse af arbejdsområdet
- Afslutningsvis har vi nedtaget det grønne metrohegn med tilhørende porte og fundamenter samt retableret parkarealet mellem kajvæggen og Øster Søgade
Bygherre: Copenhagen Metro Team
Entreprisesum: 17 mio. DKK
Entrepriseform: Hovedentreprise
Udførelsesperiode: April 2018 – januar 2019